Vildt i oktobersol – Omme Å 2012

Havoerred_Omme_aa

Trods mange gode fortsætter skulle der gå helt fra påske til den anden weekend i oktober, inden Victor og jeg atter besøgte vort dejlige fiskevand ved Blåhøj.

Lørdagen havde udmærket sig vejrmæssigt, men da et par af børnene skulle spille fodboldkamp, og Victor skulle prøve fiskeriet i Gudenåen, blev det først søndag, vi kom afsted.

Egentlig opstod ideen om en fisketur sådan ret spontant, men sådan er det vel oftest. Jeg havde først tænkt mig, at jeg ville vise Victor et dejligt stykke ved Filskov, som Århus Lystfisker Forening råder over, men vi kunne ikke nå at få fat i et gæstekort med så kort varsel. Det må vente til en anden gang.

Vi kørte fra Silkeborg i 5 graders varme og tæt tåge og med en tyrkertro på, at vejret nok skulle arte sig. Og der fik vi sandelig ret. Vi startede vanen tro oppe på Fiskerivej på det øverste stykke. Limousinekvæget var der stadig. Godt nok ikke helt så kåde som sidst, men stadig betænkelig tæt på åen. Åen så virkelig lovende ud, vandstanden god og vandet meget rent. Et par forsigtige stød til Rapalaen, men ingen fisk på land. Victor badede trofast sin flue uden der skete ret meget. Der var jagt på den anden side, men jægerne virkede rimeligt ligeglade med os og de bekkasiner, vi skræmte op.

Efter at have fisket så tæt på kvæget – ja, der var også en tyr af betragtelig størrelse – som vi fandt forsvarligt, kørte vi ned og parkerede ved broen på Marinebjergvej. Efter kaffe og smørkrans blev vi enige om, at Victor fiskede nedstrøms fra broen, og at jeg gik længere nedstrøms og startede på Århus Lystfisker Forenings stykke efter stemmeværket. Vejret var nu super, så det blev en varm spadseretur.

Efter at dambruget ved Møbjerg er blevet nedlagt, er kanalen sløjfet, åen uddybet og nu efter et par år meget attraktiv. Der er tæt og høj vegetation, og meget fod af kronvildt. Gummistøvleaftryk ser man derimod ikke mange af. Jeg havde i grunden tænkt mig at fiske lidt hurtigt nedover, da jeg også ville prøve ØKF’s nederste stykke, men selv om jeg kun ville fiske de bedste pladser, så så det så lovende ud, at der gik lidt mere tid, end jeg havde forestillet mig. Der var kontakt et par gange, men ikke noget, der ville med op.

Der var jagt i skovarealet på den anden side af åen. Skal man dømme efter antallet af affyrede skud, må de have drevet jagt på udsatte ænder eller fasaner. Ramte de med blot halvdelen af de afgivne skud, har der været op mod hundrede stykker vildt på paraden.

Midt i skudinfernoet fik jeg endelig et kontant hug, og så var der ellers fast fisk. Den snurrede rundt adskillige gange, så det var lidt svært at se, hvad det var for en fisk, men den var pænt tung. Efter at have kæmpet lidt med at få fangstnettet frem og slået ud, var fisken blevet noget roligere. Jeg gik lidt nedstrøms med den til et sted, hvor jeg kunne komme ned til åen, og så kom den ellers i nettet i en fart. Det var en smuk hun havørred på 54 cm. og knap 2 kilo. En dejlig bifangst under bækørredfiskeriet.

Kort efter kom jeg ud på ØKF’s stykke, og her veksler åen mellem det ene spændende sving og høl efter det andet. Pludselig kom der en råbuk springende i skrubbet på den anden side af åen, tydeligt skræmt af de mange skud. Den så mig slet ikke. Det var et fantastisk syn at se den springe i åen og svømme over på min side ikke 10 meter fra mig. Det skulle lige have været i sidste weekend, hvor jeg stod ved en anden å og ventede med mit haglgevær.

Et par mindre bækørreder kom også på land, men de fik hurtigt deres frihed igen. Årets absolut sidste sommerfugl, en admiral, flagrede forbi. Det var efterhånden tid til at komme tilbage til bilen og frokosten, og det blev en lang og varm tur.

Da jeg kom ud på Marinebjergvej kunne jeg se, at der også havde været jagt på engen nedstrøms broen. Der kom en firehjulstrækker med en anhænger med bænke til jægere ud fra engen. Ved siden af føreren sad en grønklædt jæger med en riffel og på anhængeren lå et dødt rådyr. Det syn mindede mig på en eller anden måde om den scene i ”Midt om Natten”, hvor rockerne kommer i deres overskårne folkevognsrugbrød for at rydde ”Haveje”. Victor havde klogeligt udøvet noget nær stationært fluefiskeri midt i såten indtil det var slut.

Vi sluttede med en velfortjent frokost i bagende sol ved den å, der har givet så mange gode oplevelser.

Torben Krath