Funder å

Funder å må siges at være klubbens nærvand, med meget kort afstand til Silkeborg.

Åen indeholder en fin bestand af bækørreder, gydende sø-ørreder og en del undslupne regnbueørreder og kildeørreder fra de dambrug som indtager vand fra åen. Selve åen er meget smal og rummer mange dybe huller under de mange træer, som står langs brinken. Klubben har cirka 700 meter fiskevand hvoraf klubben ejer jorden på åens sydside.

Åen er bedst egnet til fiskeri med flydende wobler, små spinner eller orm og ikke til fluefiskeri.

Regler for fiskeri

Funder å er åben for fiskeri i perioden 01. januar – 31. december (hele året).

Du kommer til åen ved at køre ad Grøndalsgårdvej/Funder Ådalsvej fra nord, eller fra Løgagervej/Funder Ådalsvej fra syd (Parker hvor vejen krydser togbanen).

Gældende regler for fiskeri, læs mere her: Regler for fiskeri.
Fiskearter: Søørred, Bækørred og Regnbueørred.

PDF kort til udskrivning, download her