Koldt vand og sprælske ørreder

  1. Marts er sæsonen igang ved vores stykke af Omme å og Lemming å mens den jo er i gang året rundt ved vores stykke af Funder å.

Kendetegnet for årstiden er koldt vand og fisk som ikke altid er lige motiveret for at bide på vores fluer. Men her er to fluer som med succes (næsten) altid giver resultat på denne årstid.

Mickey Finn, bundet af Finn Sommer
Mickey Finn, bundet af Finn Sommer
Mickey Finn

Klassikeren over dem alle kunne jeg næsten kalde Mickey Finn, for det er en uhyggelig effektiv flue i den kolde årstid og nærmeste en magnet på regnbueørreder. 

Krog: Streamerkrog #6-10
Tråd: Sort
Krop: Largatun flad sølvtinsel
Rib: Largatun oval sølvtinsel
Vinger: Skiftevis gul, rød og gul isbjørnehår
Bindebeskrivelse

Når jeg selv binder Mickey Finn anvender jeg metal tinsel fra Largatun. Metal tinsel er ikke det letteste at binde med og i dag er der også kommet mylar tinsel til som er en plastik tinsel som er langt lettere at binde med.
Men der er NOGET med metal tinsel. Det giver bare et bedre genskin i vandet. Det samme gør sig gældende med isbjørnehår som reflektere lyset på en helt unik måde som ingen andre hårtyper gør. Men det står jo alle frit for at anvende de materialer som de vil, f.eks. mylar tinsel og bucktails.

Ret kort omkring selve bindingen, så tørnes tråden ned til krogbøjningen hvor den ovale rib og flade krops tinsel bindes ind. Flad tinsel tørnes op over krogskaftet i stramme og tætte tørn og bindes ned ca. 3 mm. før krogøjet. Ribben tørnes nu 5 gange over kroppen og bindes ned samme sted.

Vingen består af tre lige store dele hår. Først et bundt gule, så et bundt røde og sidste bundt er igen gule. Afslut med hoved, et par halvtørn og lidt lak.

Ræven

Ræven er oprindeligt skabt af Ernst G. Michelsen som brugte store dele af sit liv langs Lindenborg å

Krog: Laksekrog, enkelt # 4-8
Tråd: Sort
Hale: Gul og rød uldgarn
Rib: Oval sølvtinsel
Krop: Flad sølvtinsel
Hackle: Orange og brun hane hacklefjer
Vingee: Ryghår fra dansk rød ræv
Ræven, bundet af Finn Sommer
Ræven, bundet af Finn Sommer
Bindebeskrivelse

Som ved Mickey Finn anvender jeg også her Largartun tinsel.
Tråden tørnes ned til krogbøjningen hvor to stykker gult og rødt undgarn bindes ned oven på hinanden. Tinsel kroppen formes og ribbes 5 gange med ribben. Hold ca. 4 mm. afstand til krogøjet. 

Der bruges to hane hacklefjer til fluen. Et orange som tørnes to gane og et brunt som tørnes tre gange. Vingen består af et lille bundt ryghår fra en dansk rød ræv.
Afslut med et lille hoved, et par halvstik og lidt lak.

Webstedet anvender cookies til at give dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside (funktionelle) og til at få en idé om hvilke sider du besøger (statistik).