Efterårs havørreder

August og september er højsæson for havørred i åerne, her en flue der kan lokke en af de sølvblanke til faddet- hvis du er heldig at være der på rette tid og sted.

 

Blå aftenflue

Blå Aftenflue er egen kreation som har vist sig effektivt ved aften fiskeri hvor lyset langsomt svinder ind.

Blå Aftenflue, bundet af Finn Sommer
Blå Aftenflue, bundet af Finn Sommer
Krog: Vådflue # 2-6, f.eks. Partridge CS42
Tråd: Sort
Hale: Fibre fra guldfasan tippet fjer
Krop: Flad Sølv Tinsel, med Opal Mirage Tinsel over
Rib: Oval Sølv Tinsel
Hackle: Kingfisherblue hane hacklefjer
Vinge: 4 sorte høne saddle fjer
Sider: Jungle Cock
Bindebeskrivelse

Tråden fæstnes og tørnes ned til krogbøjningen hvor et bundt fibre fra guldfasan tippet fjer bindes ned.
Kroppen formes, først med en krop af flad sølv tinsel. Over denne, tørnes et lag af Opal Mirage Tinsel og til slut ribbes hele kroppen med 5 tørn af oval sølv tinsel.

Hvis man ønsker er ekstra kraftig hackle, så tørnes nu et hackle af Kingfisherblue hane nakkefjer inden de 4 stk. sorte høne saddel fjer bindes ned som vinge.

På hver side kan der evt. bindes Jungle Cock fjer ind som “side” hvor på fluen afsluttes på traditionel “Jysk” vis med et front hackle af Kingfisherblue hane hacklefjer.

Afsluttes med et par halvstik og klar lak.

Sort Natflue

Sort Natflue er ligeledes egen kreation som er effektiv når natten står på. Fluen har et meget kraftig silhuet og masser af liv.  

Krog: Vådflue # 2-6, f.eks. Partridge CS42
Tråd: Sort
Hale: Octopuzzy Red SSS Glitz Dubbing
Krop: Charcoal Black SSS Dubbing
Rib: Oval Sølv Tinsel
Hackle: Sort hane hacklefjer
Vinge: 4 sorte og brede høne saddle fjer
Sort Natflue, bundet af Finn Sommer
Sort Natflue, bundet af Finn Sommer
Bindebeskrivelse

Tråden tørnes ned til krogbøjning hvor der dubbes en klump af SSS Glitz dubbing der efterfølgende børstes godt ud. Dette udgør halen på fluen.

Ribben fæstnes og kroppen dubbes traditionelt med SSS Dubbing, hvorefter sølv ribben tørnes 5 gange op over kroppen.

Ligesom med Blå Aftenflue, kan man tørne et hackle inden vingen bindes ned hvis man ønsker en kraftigere flue. Herefter bindes vingen ind som består af 4 stk. sorte og brede høne saddle fjer. Som front hackle tørnes endnu et sort hane hackle.

Afsluttes med et par halvstik og klar lak.

Aften ved Karup å, foto af Finn Sommer
Webstedet anvender cookies til at give dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside (funktionelle) og til at få en idé om hvilke sider du besøger (statistik).